GCC AWARDS 2021

Glostrup Cricket Club afholder AWARDS 2021 lørdag den 9. oktober 2021 fra kl. 1300 i klubhuset.

På dagen skal vi fejre oprykningen til Elitedivisionen samt hædre årets spiller på alle seniorhold,
årets gærdespillere, årets bowlere, årets skrivere, årets supporter og meget mere…..

På dagen serveres der stor indisk/asiatisk buffet samt drikkevarer, og der vil løbende være underholdende indslag og taler.

Der er en egenbetaling på 125 kr. og man er først tilmeldt, når beløbet er modtaget på klubbens MobilePay 82244 – husk at skrive dit fulde navn på betalingen.

Bestyrelsen håber, at alle bakker op om arrangementet, så vi får en festlig dag i klubben og kan runde sæsonen af på en god måde.

Vi ses i Solvangsparken!