GCC 1 – nederlag mod Svanholm

Søndag d. 3. Juli 2021 – Glostrup vs Svanholm Div. Kamp

Glostrup 1 spillede i weekenden mod Svanholm. Forud for opgøret lå Glostrup og Ishøj 2 på en delt førsteplads, dette gør de fortsat efter weekenden, dog nu med Svanholm med på bølgelængde, efter nederlaget i Solvangsparken.

Anføreren valgte at batte først efter at have vundet lodtrækningen. Det var forventet at den første time ville være svær at batte, og det viste sig også at være udslagsgivende. Sameer 0, Frederik 12, Aftab 3 var alle tilbage efter knap 17 overs med 53 på tavlen. Inde stod Shehzad og kiggede på, da E. Karimi fjernede 3 Glostrupper i én over. Pludselig hed den 57 for 7 efter 20 overs.

Uimponeret over sine kollegaer kom dagens mand Iftikhar ind til Shehzad. Langsomt og roligt viste Shehzad og Iftikhar hvordan man skulle tackle Svanholms angreb. God rotation og forward defence medførte tiltagende frustration hos Svanholm, som nok forventede at fjerne de sidste 3 gærder inden for rimelighedens tid.

I takt med tiden åbnede Shehzad og Iftikhar sig mere op. Shehzad faldt for 46 greber i cover. Iftikhar fik følgeskab af Haroon og sammen smed de 34 yderligere på tavlen, indtil Iftikhar blev fanget ben for, for en velfortjent half century. Iftikhar battede 1½ time og modtog flest bolde af alle, og kom ud til klapsalver fra publikum. Glenn og Haroon kunne ligge lidt til og vi var all out for 152.

Med solskinnet havde forholdene ændret sig. Det blev nemmere og batte og outfielden blev hurtigere. Svanholm forsøgte ikke at forcere og efter powerplay var de 14 for 1.

Alle kastere forsøgte sig, nogle mere ivrigt end andre, men vi formåede aldrig rigtigt at presse gærdespillerne. Svanholm passerede vores total i omkring over nr. 40. Vi smed et par gribere, men de ville nok ikke have haft en betydning for udfaldet. Til det må man erkende at vi ikke spillede op til niveau.

I næste uge spiller vi ude mod Husum før en velfortjent 3 ugers pause.
Man of the Match gik selvfølgelig til Iftikhar Ahmed.
Fjols-trøjen beholdte Sameer og scorede dermed hattrick på den front.
Iftikhar 53.
Shehzad 46.