Vestegnens største og bedste bankospil finder sted hver fredag året rundt i
Rosenparkens Bankohal beliggende på adressen Park Alle 287 2605 Brøndby Telefon: 43 63 37 99
Billede fra Rosenparkens Bankohal, hvor der er plads til ca. 420 spillende gæster.

Sådan spiller vi Banko:
Det er vores mål, at alle vores kunder skal have en hyggelig aften, med socialt samvær.
Når dørene åbnes kl. 16.30 begynder salget af plader, superbanko, minibank, megabanko og puljespil ved skranken.
Lotterivogne kører rundt i salen og sælger Stjerner, Lille Klaus og Araberlodder.
Kl. 17.30 og kl. 18.00:
Af 2 omgange afvikler vi PYRAMIDESPILLET. Deltagerne til dette spil findes blandt udtrækning på 3 af de solgte indgangsboner, og de udtrukne får nu chancen for at vinde mindst kr. 1.000. Man skal gætte højere eller lavere i pyramiden og hvis man når op i toppen får man puljen udbetalt. Der er kun 1 vinder, de andre får pengene tilbage. Hvis ingen når op, trækkes 3 nye deltagere, der så får muligheden. Hvis de heller ikke når op får de gratis plader, og der lægges kr. 100,- i puljen til næste fredag.
Kl. 18.30:
Trækkes der 12 x 50 kr. på medlemskort og på solgte stjerneserier 5 x kr. 100 + 6 x kr. 50 + 3 x gratis plader
umiddelbart efter
startes puljespillet
Gevinster i Puljespillet:
1 række = kr. 400
2 rækker = kr. 800
Pladen fuld = kr. 1.200
Dernæst går vi over til de 25 ordinære spil (Pause efter 13.spil).
Gevinster:
1 række = kr. 100
2 rækker = kr. 200
pladen fuld: Korttavlen
I korttavler finder man selv sin gevinst blandt 53 kort som giver følgende gevinster:
2 stk. JOKERE á kr. 1.000 + gratis plader til begge sidemænd.
4 stk. ES á kr. 500 rødt es giver gratis plader til højre – sort es til venstre sidemand.
12 BILLEDKORT á kr. 400.
De resterende kort = kr. 300
Hvis der er flere, der har banko på pladen fuld, trækkes der lod om retten til at vælge først i tavlen.
I de ordinære spil er der FULD GEVINST til alle med banko.
TILLÆGSGEVINSTER:
Sparegrise:
Bankonummer på pladen fuld = 5 sparegrise á kr. 1.000,- 5 sparegrise á kr. 500
1.række under 10 nr. = kr. 100
2. række under 30 nr. = kr. 200
Pladen fuld under 40 nr. = kr. 1.000
Pladen fuld under 50 nr. = Gratis plader + ½ snaps, i lige spil + kr. 150
Pladen fuld i 6. – 12. – 18. – 24. spil
under - 50 – 51 – 52 – 53 nr. = kr. 50,- pr. plade man spiller på.
Pladen fuld i 5. – 10. – 15. – 20. – 25. spil
med et lige bankonummer, er der dobbelt gevinst fra korttavlen.
Minibanko:
normalt 10 puljer á kr. 200
Superbanko:
1 række = kr. 200
2 rækker = kr. 200
3 rækker = kr. 200
Antal af puljer er bestemt af salget af superbankoplader.
Megabanko:
Pladen fuld = kr. 5000, hvis der er banko inden for de ordinære spil. Ellers spilles aftenens pulje ud efter 25. spil.
Kvik (9 numre):
Efter pausen (13. spil) afvikles KVIK-spillet, der kan købes inden kl. 1830 eller i pausen. I KVIK-spillet er gevinsterne baseret på salg, men ligger normalt omkring: 1 række 300 kr. - 2 rækker 600 kr. og 3 rækker 1200 kr.
Afslutning:
Efter 25. spil er det tid at spille puljerne fra super pladen fuld, derefter har vi et oprydnings-spil, og kl. ca. 21.30 er vi færdige efter en forhåbentlig hyggelig aften.
Bankohistorie:
Bankospillet startede i 1970. Det var den daværende formand Thor Jensen og den nuværende daglige kasserer Flemming Jørgensen, der vovede pelsen. Starten gik på Siesta i Glostrup, og vi har stadig medlemmer fra den gang der kommer og spiller banko hos os.
Formålet med bankospillene var dengang - ligesom nu - at støtte cricket i Glostrup