Arkiv - 2009

 

 

 

191209
Klubben inviterer til Nytårsturnering i Hvissingehallen søndag den 3. januar 2010 fra kl. 10.00, hvor klubbens medlemmer mødes og ønsker hinanden godt nytår og får spillet en ordentlig omgang hyggecricket - men det gælder selvfølgelig om at vinde! Vi ses i Hvissingehallen.

 

011009
Så kom vi igennem endnu en sæson. Desværre lykkedes det ikke for klubbens 1. hold at genvinde DM-titlen i år. Titlen gik i stedet til Herning, som i løbet af sæsonen slog os hele 3 gange, så det kan man vel ikke brokke sig over. Til lykke til Herning - de har vel hermed sikret sig endnu et år i Elitedivisionen :-)

Det har været en sæson med blandede følelser. Mange ting gik i den rigtige retning, men når det for alvor var tid til at vise karakter, så måtte vi konstatere, at vi kun var ligeved og næsten. Tabt omkamp om DM og nederlag i pokalen til Esbjerg - æv - men med lidt ekstra held og omtanke, ja så kunne 2009 faktisk været blevet den bedste sæson i klubbens historie. Så til dem som hænger med skuffen og p.t. synes, at det hele er noget l..., så ind med sutten - vi kommer igen til næste år. Vi kan også se tilbage på en sæson med en spillende træner, der på mange områder var en succes. Steven De Bolfo var måske ikke et festfyrværkeri, men derimod en stabil arbejdskraft både på banen, til seniortræningen men også med sit engagement i klubbens ungdomsprojekt - og så er det vist første gang i historien, at en gærdespiller i Glostrup har lavet ca. 1150 runs på en sæson. Det er klasse! En stor tak til Steven for job well done, og held og lykke hjemme i Melbourne.

Vores 2. hold var fantastisk stærkt i år. For andet år i træk blev holdet vindere af 2. division øst, og som holdet har spillet i år og med det spillermateriale, der har været til rådighed, så vil det uden tvivl have sin berettigelse i 1. division. Nu må vi se om de nye krav om ungdomshold i flere rækker, hvis man vil have hold i eliten og 1. division, betyder, at DCF endnu en gang vil forhindre, at holdet rykker op i 1. division. De tiltag som klubben igennem 2009 har foretaget på ungdomsområdet, og den store kvalitet og energi som ulmer i 2. holdstruppen, bør belønnes. Alt andet vil være destruktivt. Kære DCF - det er hårde tider for dansk cricket og fremtiden ser sort ud - så lad venligst være med at undertrykke den gode vilje med snedige regler og krav - i værste fald ender det med, at medlemmerne finder andre græsgange for at få deres ambitioner opfyldt - og det ville være en skam for alle.

Tak for sæsonen 2009,

Seniorchefen - Mr. Googly.

Jeg har i øvrigt fået lavet statistik på 1. holdets kampe i 2009. Statistikken vedrører Elitedivisionen, Pokalen og 20/20. Statistikken kan findes her. 

070909
Miraklernes tid er ikke forbi! Det kan man ihvertfald sande efter sidste spillerunde i elitedivisionen. Resultaterne giver nemlig endnu én gang omkamp om Danmarksmesterskabet.

Meget skulle gå Glostrups vej idag, hvis man ikke skulle ende sæsonen med sølvmedaljer om halsen. Det var soleklart, en sejr til Glostrup og nederlag til Herning mod nedrykningstruede Skanderborg.

Glostrup tog til Svanholm med højt humør. Drengene vidste at de ikke kunne gøre ret meget ved udfaldet af kampen i Herning, og derfor valgte man, meget fornuftigt, at fokusere på det man selv kunne have en hånd med i. Glenn Larsen, ja det passer, vandt lodtrækningen og Glostrup valgte at gå til gærdet først. Mads og Shehzad åbnede meget stille og roligt, da Svanholm kastede tæt dog uden at have fandenivoldskheden. Men ved totalen 50 var de begge ude. Shehzad 32, Mads 20. Steven og Aftab stod inde de næste 15 overs, og Glostrup var 100 for 2 efter 30, da Aftab efter meget stille og rolige 18 på 54 blev grebet ud. David og Henrik fulgte op med 0'er , og Glostrup var pludselig 120 for 5. Men Landsholdsstjernen Michal Jeppesen ville det andet, mens Simon Talbot så til. Han klappede 37 ud på 39 og sammen med Sørens 8 samt Stevens 78 not out samlede Glostrup 207 for 6 på de tilladte 50 overs. En meget anstændig total på en pitch der tog godt imod spin og cuttede en del.

Svanholm gik frisk til den. En oplagt S. Vestergaard slog alt skævt til grænseslag. Det fik Aftab at føle 0/29 på 3. Men David Borchersen ville det anderledes. 4 for 29 på 10. Zishan - S. Vestergaard - Scott - Jim, mistede alle deres gærde til en meget veloplagt og godt bowlende David. Svanholm var 60 for 4. Og da Glenn Larsen blev introduceret mens Henrik overtog fra David, kunne man godt se at dette Svanholm hold ikke har den fornødne styrke mod det andet hold fra Vestegnen. 107 all out på 24 overs.

Glostrupdrengene viste deres overlegenhed og traskede ud for at sige tak for kampen uden at vide udfaldet af den anden kamp. Nyheden var at Herning havde lavet 183 og Skanderborg var 22/1 efter 12. DCF's repræsentant Umair uddelte bronzemedaljer til Svanholm og uden at kende udfaldet af den anden kamp, fik Glostrup sølvmedaljer til låns. Efter et par øl, drog vi tilbage til Solvangsparken hvor grillen var tændt op. En opløftende besked fra Herning kom og sagde at Skanderborg var 115 for 5 med Rizwan og Kirk til gærdet. Alle i klubben vidste at det var Rizwan der skulle sørge for at give Herning nederlaget. Tiden gik og Herningkampen skred fremad og meldingerne kom. 8 overs 34 - Rizwan batter. 5 overs 10 point - Rizwan batter. Slut - Skanderborg har vundet! Rizwan Mahmood havde haft en stor del af æren for at Herning tabte den så afgørende kamp, og givet Glostrup muligheden for en omkamp for DM. Tilbage røg sølvmedaljerne til Ole Roland og drengene hyggede sig, mens Steven fik lidt travlt med at afbestille sin flybillet.

Derfor har Glostrup ikke spillet deres sidste kamp endnu. Lørdag d. 12 september spilles DM-finalen i Herning, da Herning har hjemmebanefordel. Mød op til træning drenge, vi har fået foræret en chance! Vi har intet at tabe - ALT AT VINDE!

Dagens historie kommer fra Michal Jeppesen. Det kan undre én hvorfor personen først nu er kommet på landsholdet. Alle ved at Jeppe er en god keeper, han er god i marken også, og med en god dag som idag, kan han også lave hurtige point. Men men men! Tilbage i 1987! Ja, dengang var jeg ikke engang født. Der spillede Jeppe mod David ( dengang Køge ). Jeppe åbnede mindsandten bowlingen for Glostrup og fik David kastet ud. I en 8-0 sejr til Glostrup endte Jeppe med: 12 for 10 (5/6 (seks udenom) og 7/6) - Man kunne undre sig over hvorfor Jeppe ikke kaster længere! Måske han næste sæson med tilladelse fra Tanja bliver åbningsbowler?

Affi - i højt humør!

 

 

300809

Glostrup vandt idag sæsonens sidste hjemmebanekamp over Skanderborg med 141 point.

På en knaldhurtig ( ikke tidligere set så hurtig ) bane i Solvangsparken, valgte Glostrup at gå til gærdet først. Mads blev grebet ud i første over hvorefter Shehzad og Steve stabiliserede halvlegen, før et mindre nedbrud skete ved 74, hvor begge mistede deres gærde. Herefter bed ingen ordentlig fast og ved 147 for 7 så det ud til at Skanderborg havde en realistisk chance. Men Henrik Hansen 60, sammen med low order sørgede for at Glostrup endte på 228 for 10 efter 50.

I marken fjernede David de 2 første pinde for totalen 0.  Herefter var det Skanderborgs tid til at have heldet med sig. Flere chancer blev tabt i slippen. Men da Glenn blev introduceret, mistede Skanderborg pusten og Glenn kastede sig frem til 5 for 11. Derudover fik Rasmus Nielsen 2/9.

Glostrup slutter dermed positivt af på hjemmebane. I næste uge gælder det den sidste kamp mod Svanholm. Glostrup er på nuværende tidspunkt sikret mindst sølv. Eneste mulighed for omkamp ligger i at Skanderborg vinder over Herning på sidste spilledag medens Glostrup slår Svanholm.

Affi

 

300809

Ramadan-måneden er begyndt og det kunne ses i dagens varme på Kløvermarken, hvor Glostrup kom sejrsrigt hjem.

Et fastende Nørrebrohold var vel meget glade for at David ikke ville til gærdet først. Fra Glostrup var det "kun" brødrene Ahmed der fastede. Nørrebros halvleg var som vi kender den. En god start mod pacerne, derefter halter det lidt mod spinnerne og til sidst løber gassen ud af ballonen, og holdet formår ikke at batte alle 50 overs. Det samme skete idag. Jihangir med 37 blev topscorer. Mens Henrik Hansen 3/21 & Glenn Larsen 4/20 pillede glansen af Nørrebroholdet der endte på 144/10 efter 44. Undervejs var der et par uheldige scener mht. dommernes kendelser. Dem vil referanten ikke gå i dybden med. Hvis nogen vil vide noget, så spørg Simon Talbot. Landstræneren kunne fra sidelinien se en flyvende landsholdskeeper med et drop og 4 greb.

Til gærdet, blev gutterne snydt af Martin Jensen, der ikke havde lyst til at spille alligevel. Derfor blev Stig Hammerhøj indkaldt. Mads Schmidt og Shehzad blev sendt ind som åbnere. Nørrebro var også indstillet på at gå igang hurtigst muligt og derfor blev pausen kortet af. Mads der har vist en helt ny side af sig i efterårssæsonen scorede seasonbest med 48. Spørger man ham selv, er svaret på hans spontane succes, at han i forårssæsonen har overtrænet. Derfor kunne han ikke lave point, ramme måtten eller stoppe en bold. Men nu er der kommet nye boller på suppen. Idag fløj grænseslagene ud og vi så en flyvende Mads i marken. Steven De Bolfo assisterede Mads med 49 not out. Steven passerede de gyldne 1000 point for Glostrup under hans inning, og har nu 1.004 point noteret på hans CV. Super flot af Mr. Out of Juice! Glostrup vandt kampen med 7 stående pinde, og man of the match kendes ikke. Mon ikke den gik til Jeppe for at kaste sig efter greb der kom lige til handskerne for at vise sig overfor Landstræneren?

Udover Stevens imponerende statistik er det værd at nævne Glostrup stærke pacebowling. David 29 pinde - Aftab 35 pinde og Henrik 39 pinde hidtil i sæsonen (Gælder kun Glostrupkampe).

Med sejren resterer der to kampe for Glostrup mod hhv Skanderborg og Svanholm. Svanholm har ikke kunne assistere Glostrup med noget hjælp mht Herning. Derfor sætter vi nu vores lid til ECV - Vestjyden eller Skanderborg. Finder Pokalvinderne pokalfinaleindstillingen frem eller Skanderborg en guldkamp som mod Svanholm og tilføjer Herning et nederlag mens Glostrup vinder deres resterende, kan cricket Danmark se frem til omkamp i Herning, hvor mesterskabet afgøres.

C'mon ECV & SB.

Affi

 

160809
Glostrup vandt over KB i årets første regnvejrskamp.

Kampen blev pga. regn, afkortet til 2 x 35 overs. Derfor sad Glostrupdrengene fra kl. 08.00 til 13.30 uden egentlig at lave noget. Madses elendige mønt gjorde at vi blev sendt i marken først, på en lettere fugtig pitch og en våd outfield. KB's halvleg blev bygget op omkring Yasir Iqbal der lavede 80 ud af KBs 133/6 efter 35. Henrik Hansen bedste bowler med 3/30. Glenn Larsen bowlede også billigt med hans 7 overs for 14 point.

Til gærdet brugte Glostrup to gærde for at overgå KBs indledte score. Glostrup 135/2 på 21 overs. Steven 51*, Shehzad 41, David, 21, Aftab 18*.

Der var idag desværre ikke genvalg til Hammerhøj-familien. Næste uge gælder det Nørrebro på Kløvermarken.
Aftab

Der blev taget flere gode billeder ved sidste uges kamp, som vil blive lagt ind såsnart den urutinerede redaktør finder ud af hvordan!

100809
Et afbudsramt Glostrup hold vandt idag over Nørrebro.

På holdkortet var idag at finde; Stig Hammerhøj, Alexander Hammerhøj, Daniel Christiansen (Davids storebror) og Steffen Langgaard. Så eliten manglede: Martin, Rasmus, Anders, Peter, Mads og Søren.

David blev hurtigt enig med Nørrebro om at gå i marken først, hvilket passede Nørrebro fint. Nørrebro fik en meget god start og var 50 for 0 efter 10, og lignede godt på vej mod en stor score mod et tyndt bowlende Glostruphold. Men Henrik Hansen, der kom 5 overs inde i kampen direkte fra Ringsted af, sørgede for at holde Nørrebro i kort snor og var med hans 4/37 medvirkende til at Nørrebro kun endte med 167 for 10 efter 39 overs. Udover dette er det værd at nævne Stig, der med sine bløde bolde fik kastet sig frem til 2 for 20. Shehzad Ahmed fik i sin ene over fjernet Aftab og derfra var det også afbudsramte Nørrebro hold tyndt battende, og Glostrup fjernede de sidste 6 pinde for 30 point.

Til gærdet droppede Aftab, Shehzad på første bold. Det blev dyrt, da han fortsatte med at score 55 i en første gærdestand på 110 med Steven de Bolfo (78*). Glostrup passerede totalen med 7 stående pinde. Udover Shehzad formåede Aftab og Steffen at "miste" deres gærde til nogle bemærkelsesværdige dommerkendelser.

Fido gik til David, for at skifte bowlere på de rigtige tidspunkter. Og Langgaard får æren af dagens citat: Aftab, dit studentereksamenssnit er højere end dit battingaverage! Hvad kan man sige Langgaard? Så længe vi har en national wicketkeeper på holdet, så gør det ikke spor at jeg fejler. Vi har jo vores redningsmand.

Affi

090709

Et stort tillykke til Aftab med huen. Nedenstående er lånt fra Hvidovre Avisen.

 

Aftab fik huen på 16. juni 2009

Sidste onsdag klokken 11.08 kunne lektor Paul Jørgensen sætte huen på hovedet af VUC¿s første student i Hvidovre, Aftab Ahmed. Aftabs sidste fag var religion, eksamensspørgsmålet drejede sig om kristendom, og Aftab fik sit tredje 12-tal i år.

Traditionen tro hejste Aftab og skolebetjent Harry Bjørnestad et par minutter senere Dannebrog på skolens flagstang på hjørnet af Åmarksvej og Gammel Køge Landevej for at fejre, at årets første student var sprunget ud.

Aftab Ahmed vil være læge. Det er hans eget ønske, samt lidt af en familietradition, da to af hans farbrødre også er det. Og med et snit pænt over 10 regner han med at kunne søge ind og blive optaget direkte på medicinstudiet i København.

Samtidig med at Aftab Ahmed har fulgt undervisningen på VUC, har han arbejdet hos TDC på Nørrebro og har spillet cricket på højst mulige plan i Danmark, nemlig i Glostrup.

050709
Efter 2 sikre sejre i denne uges dobbeltweekend på hjemmebane mod hhv. Husum & AB, tager Glostrup Cricket Club på sommerferie som nummer 1 i ligaen.

Lørdag:
Forud for kampen mod Husum havde Glostrup hele 4 ændringer i truppen. Peter P, Mads, Aftab og Shehzad var alle ikke til rådighed, og dermed kom anden holdets Sarang, Pawan og Amarjot på holdkortet. Referatskriveren har af gode grunde ikke overværet kampen, men kilder siger, at David vandt lodtrækningen og valgte at batte først. Glostrup var på et tidspunkt 70 for 4. Med Martin og Amarjot i 20'erne, før Henrik og Steven med et stort partnership sørgede for at totalen kom op på 222 før de skiltes. Til slut sørgede Rasmus og Søren for at føre totalen forbi de magiske 300, så Glostrup på de tilladte 50 overs lavede 305 for 8.
I marken fik Glostrup sig noget af en overraskelse da Hauke med sine stød sørgede for at Husum på et tidspunkt var 111 for 3 efter 18. Men herefter blev Sarang introduceret og med 3 for 30 samt 3 for 43 til David, var løbet kørt for Husum der endte på hæderlige 214 for 10.
Henrik(74)- Steven(69)- Søren(65)

Søndag:
Til dagens kamp var der endnu engang ændringer i truppen. Ud gik Pawan og Rasmus og ind kom Aftab samt 18-års-fødselaren Shehzad. David vandt lodtrækningen og Amarjot samt Martin sørgede for at Glostrup fik en stabil start. Herefter blev Amarjot taget med ben for og ind kom Steven der med 94, spillede en væsentlig rolle i Glostrups total på 238 for 6. Martin(50) samt Aftab(45).
I marken gik AB frisk til sagen og var 30 for 1 efter 4. AB's vel nok bedste spillere; Naveed og Tausif battede fornuftigt før Henrik Saxe blev introduceret og formåede at fjerne dem begge. Herefter mistede AB scoringstempoet og nåede kun at lave 140 for 10. Sarang 3 for 20. Glenn 2/15 = Fido!

Der er i år muligheden for at 3 klubber ender med samme pointantal og det kan derfor blive koefficienten der afgør hvilke to klubber der eventuelt skal spille en omkamp. Men alt dette tilhører fremtiden. Lige nu gælder det for Glostrups vedkommende om at vinde de resterende 5 kampe i sæsonen. På tirsdag gælder det dog 20/20 semifinale mellem Nørrebro og Glostrup på Kløvermarken.

Dagens citat er denne gang byttet ud med dagens råd. Rådet går til Steven, som bedes tjekke benzinmåleren næste gang han frivilligt vil slå græsset. Hvor surt må det lige være at skubbe traktoren tilbage til garagen fra legepladsen af, når man ikke har fået slået hele banen?

Afslutningsvis er der en god nyhed til klubbens loyale medlem, Michal Jeppesen, også kendt som Jeppe. Han imponerede i en sådan grad Landstræner, Simon Talbot, at Jeppe er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved den kommende nordiske 20/20 turnering. Der skal lyde et stort tillykke fra gutterne til Jeppe.

Affi

 

240609
På trods af T20 finalen i fjernsynet fik 2. holdet gennemført deres kamp mod Albertslund - dog reduceret til 2 x 35 overs, så alle kunne nå at se Afridi føre Pakistan til sejr og fremme sine egne muligheder for at blive landets næste præsident - hvem ved?

Glostrup battede først og kom godt igang med Søren Jensen og James Hood, men ved omkring de 50-60 runs mistede de begge deres gærder og Rasmus Koefoed fulgte lige efter på en kontroversiel dom fra holdets egen dommer. De 3 gærdefald rystede ikke holdet og et fantastisk partnership mellem Pawan Sarangal 125 og Fraz Safdar 54* bragte totalen op på 235 på de 35 overs. Albertslund bandede det nok lang væk, at Pawan blev droppet på en "damegriber" omkring de 10 runs. Pawans timing og power gør, at når han folder sig ud, så flyver boldene rundt i parken. Til lykke til Pawan med årets første century. Der kommer måske flere.

Albertslund gjorde ikke den store modstand ved gærdet og var all out for 135 runs. Fraz fik 3 gærder, Noor 2 og Sachin, Haroon og Steve fik hver et. Rasmus Koefoed gjorde en god figur som afløsningskeeper for Amarjot Berry, som på dagen var udtaget til 1. holdet efter flere gode præstationer på 2. holdet.

2. holdet er nu 6 kampe og 6 sejre og kan gå på en velfortjent sommerferie.
 
220609
På en dag hvor Pakistan blev kronet vindere af ICC World 20/20, hentede Glostrup sin syvende elitesejr i år.

Glostrup var idag ramt af afbud fra; David & Anders. Derfor kom the man in form: Amarjot på holdkortet sammen med Shehzad, der ej heller var med på dobbeltturen sidste weekend.

Steven laver klassikeren som den nye anfører. Taber lodtrækningen og vi bliver sendt i marken. Forinden havde KB forsøgt at få kampen reduceret til en 40-overs kamp, men det gik Glostrup ikke med til. KB laver 157 for 10 på 49.4 overs. Hamad med 53 var eneste gærdespiller der fik sig en fornuftig score. KB's top 4 foruden Hamad, fik tilsammen samlet 20 point på 120 bolde. Det var meget tæt kastning der var årsag til mange prikkere. Henrik 8.4-3-16-3 ... Aftab 10-3-20-1 ... Steven 6-3-14-0 ... Rasmus 10-1-25-2 var med til at KB efter 25 overs var 50 for 2. I alt havde Glostrup 10 maidens, og 11 overs der kostede 1 point.

Glostrup passerede KBs score i 34. over for tabet af 2 gærde. 158/2. Martin Jensen (91 på 101) blev droppet i slippen for 0 og fortsatte derfra fejlfrit før han prøvede at sweepe én gang for meget. Han fik hentet 11-4ere samt én 6er. Peter (20 på 30) kantede den ned til keeperen. S'erne Steven og Shehzad spillede kampen hjem med hhv. (22 på 63) og (12 på 8) not out. KB gik hele bowlingrepetoiret igennem da de brugte 9 kastere.

Efter kampen fik Rasmus Nielsen overrakt Fido.
Dagens citat tilhører Jeppe. Han har faktisk to og vil gerne have, at de kommer på nettet på udenlandsk.
1) Pakistan will lose today??? (Not true, go the BOOM BOOM!)
2) Steven is sooooooo boring to watch! (Grab a ball, throw it in the air, and sort your slogsweep into a straight drive!)

Sådan Jeppe! Tillykke med fødselsdagen

 

200609
Klubbens 2. hold har i år gjort det fremragende. 5 kampe og 5 sejre. I sidste uge gik det ud over AB, der lagde ryg til 340 runs, hvoraf Amarjot Berry lavede 125 - James Hood 81 og Duncan 54. AB svarede kun igen med 95.

2. holdets styrke har givet en særlig optimisme, og holdets motivation og mål har nået nye højder. I hvert fald har 2. holdet fået sin egen FANKLUB på Facebook, og her kan man læse, at målet er Elitedivisionen. Hvem der rent faktisk står bag fansiden er uvidst. Klubben kan dog kun opfordre sine medlemmer til at undersøge fanklubben, blive medlem og læse de mange indlæg vedr. 2. holdets kampe og træning.

Find FANKLUBBEN her. 

2. holdet spiller hjemme søndag 210609 mod Albertslund.

150609
Glostrup var i weekenden på dobbelttur og skulle op mod Esbjerg og Husum.

Klokken 06.00 stod 9 spillere udenfor Solvangsparken til et ikke så kønt syn. En 18 personers bus var vekslet til en 12'er og Alexander H skulle vækkes. Udover det havde Anders glemt sine sko. Næste stop var Ringsted hvor Henrik og Rasmus havde sørget for morgenmad. Chaufføren tog motorvejen med storm og nåede i glimt at komme over 80 på vej mod Esbjerg.
5 timer og 37 minutter efter (sådan føltes det) ankom vi til Esbjerg og valgte at batte først. Peter der lignede en million, pillede ved en skæv og det kostede ham hans gærde samt 5 kroner i bøde. Steven spillede tålmodigt indtil han spillede den i gærdet. David med hurtige 30 sørgede for at Glostrup var 90 for 3. Herefter bed ingen fast og Glostrup endte med 180 for 10 efter 45. En skidt gærde halveg fra Glostrup der burde ha' scoret flere point. Men vand under broen!
I marken valgte David at tage Claus på første bold. Herefter var det 20 for 4. Partnership mellem Ivan og Peter gjorde at Esbjerg var 90 for 4 efter 17. Martin blev introduceret og her kom udslaget for kampen. 1-1-0-2. Esbjerg mistede de sidste 6 pinde for 29 og Glostrup vandt med 60 point.
Mads og Peter Banke havde en indbyrdes kamp i kampen. Mads valgte at slå over træerne og ramme en bil med one bounce. Peter B valgte at sende den over de højeste af alle i Esbjerg og gik efter fodboldbanerne. Mon ikke den lige tog trekantssamføjningen.

Herefter skulle vi til Café Frederik for at spise. Chaufføren valgte dog at give Steve en forskrækkelse, da han valgte at køre op bag i en holdende BMW. Ud steg Esbjerg Casuals. Men heldigvis skete der hverken materiale eller personskader. Efter maden kørte holdet til Fleggaard og derefter til Mikkelberg hvor Steve viste hans kunnen indenfor AFL. I bussen allierede Peter og Anders sig overfor bødemesteren Jeppe. Ikke en god idé!
Dagens citat: ”Hvis jeg ikke havde spillet havde vi tabt”; Martin Jensen. Der ovenikøbet løb med fido.

Søndag var det Husum. Ved opvarmning fik hele holdet en rørende tale af træneren om etik og morale indenfor sport. Han forbød fodbold til stor utilfredshed! Vejrudsigten lovede regn (ifølge Tim), derfor blev kampen cuttet til 2 gange 40. Glostrup valgte pga. vejrudsigten at bowle først. David fik for anden kamp i træk en LBW på første klump. Husum var 2 for 19 da højdepunktet for dagen skete. Aftab kastede sig frem til sit første hattrick i eliten. Hauke, Gerrit og Lars Flemming. 3 gærdespillere = 3 bolde. Hauke grebet bag i. Gerrits golden duck tog off og midterpinden. Lars Flemming kom ind til 3 slips, 2 gullies, 2 sillies og 1 leg slip. Han valgte at kante den til Jeppe der var aktivt med i hattricket!. 2 for 19 blev til 5 for 19.
Husum endte herfra med 61 all out. Mads og Rasmus delte 3 gærde imellem sig. Højdepunkt 2 for dagen var Mortens løbet ud. Med en runner valgte han selv at løbe med på en to'er. Indstikket fra cover kom til bowleren. Herfra råbte David. KAST DEN TIL KEEPEREN. Jeppe fik den og vippede overlæggerne af. Reglen er at begge gærdespillere skal være bag stregen. Morten var i modsat ende så det var løbet ud.
Glostrup battede overfor 1. Martin og Steven med hhv 25 og 28 not out.

Kampen var overstået klokken 1 og med masser af tid, tog vi til grænseshoppen for anden gang. På vej tilbage til Danmark prøvede chaufføren at lave en "Svanholmer". Men Davids høje tonefald var on the spot. Så vi chaufføren kørte ikke mod Hamborg! På vej hjem hyggede alle drengene sig. Der blev delt bøder ud, drukket spiritus, spist usundt (bortset fra Steve), hørt musik osv. Steven kunne dog ikke forstå hvordan bussen "bare" kunne køre igennem brostanderen ved Storebæltsbroen. Jeppe blev derfor nødt til at være pædagogisk. Men hvad hedder en brobizz på engelsk? Ifølge Jeppe: Bridge-bitch! Han må søge patent ligesom Peters snitsår. 
Fido gik til Aftab for hattricket.

Glostrups gærdehalveg har ikke set så godt ud på denne tur. Dette skyldes at Glostrup ikke har trænet i 3 træningspas pga dårligt vejr. Lad os møde op til træning tirsdag og torsdag så vi er klar til KB på søndag.

Tak for en super tur!
Aftab

 

020609
I den kommende weekend afholder klubben sit 50 års jubilæumsstævne for nuværende medlemmer, tidligere medlemmer og venner af klubben. Stig Hammerhøj er stævnets arrangør og har udfærdiget et program for stævnet. Mange af spillerne er specielt inviteret og har tilmeldt sig, men Stig mangler stadig svar har flere personer, som officielt er inviteret. Programmet og tilmeldingsvejledning kan findes på nedenstående link. Medlemmer, som bare ønsker at deltage i festlighederne/spisning om aftenen, kan ligeledes tilmelde sig hos Stig.

Program for jubilæumsstævne.  

Som en del af jubilæumsstævnet er alle drenge og piger, som har deltaget i klubbens "Projekt Cricket" sammen med deres forældre inviteret til at besøge os i Solvangsparken om lørdagen fra kl. 1400, hvor de kan møde spillerne, se lidt cricket, opleve klubben og få lidt mad og drikke.

Invitation til ungdommen i "Projekt Cricket".

Vi ses alle i parken i weekenden.


010609
En lille update på klubbens 2. hold. I sidste weekend blev der gjort kort proces mod Nordvest CC. Nordvest gik til gærdet først, men formåede kun at holde sig inde i ca. 20 overs og scorede kun 44 runs - heraf var de 23 ekstra. Nordvest havde vist aldrig mødt en inswing bowler før, for ingen af dem var i stand til at spille Steve Mullins, der endte med 5 for 14 (heraf 10 uden om!). Resten af gærderne blev delt mellem Sheraz og Fraz.

Amarjot Berry 37* og Duncan Lawley 5* brugte 6 overs til at score de nødvendige runs. Altså endnu en sejr uden at vi rigtig fik lov til at batte. Det ville være rart, hvis Fraz en dag kan vinde en lodtrækning og sende os til gærdet.

Fraz vandt nemlig heller ikke lodtrækning i dag i udekmapen mod Ishøj 2. Ishøj valgte derfor klogeligt at batte først, men havde ikke teknikken til at batte mod holdets legspinner Sarang Sharma, der fik comeback på holdet. Sarang pillede 5 gærder for meget få runs. Ishøj endte på 85 all out, hvilket blev passeret uden problemer - igen.

Glostrup 2 har nu spillet 4 kampe uden nederlag. Drengene har umiddelbart valgt den direkte vej mod 1. division.

Mr. Googly.

310509
Glostrup viste i dag, at der i øjeblikket kun er et crickethold på Vestegnen, ved at besejre ærkerivalerne for anden gang inden for 9 dage.

Efter to uheldige nederlag til Herning var Glostrup i dag (og fremover) nødsaget til at vinde de resterende kampe og håbe på at Herning-svipser. Derfor var alle drengene top motiverede forud for dagens kamp. Svanholm som blev slået i pokalen for ikke så lang tid siden, var ubesejret i Eliten hidtil.

I Glostrup klager man ikke over for meget cricket. Men det skal dog lige pointeres at Glostrup i en periode på 12 dage skal/har spillet 7 kampe. Dette har efterladt sine mærker på diverse spillere. Peter T spillede i dag med blokadeindsprøjtning. Jeppe med en tapet hånd og Shehzad med beskidte bukser!
På en korttrimmet bane var det oplagt at den vindende anfører ville til gærdet først. Wiggum tabte lodtrækningen og Glostrup blev sendt i marken. Luksusproblemet i Glostrup sørgede i dag for, at Sir Hiss fik tjansen som 12'er. Svanholms inning var som at se Glostrup i omvendt tegn. Man får en god start, smider momentummet i midterstykket og halter i afslutningen. Efter at have været 57 for 1, blev det til 110 for 5. Og stille og roligt fik man hevet totalen op til 179/7. Zishan, Scott og Max alle i 30'erne.
I Glostrup påstår man jo at have Danmarks bedste kasteangreb. Henrik og David der repræsenterer Glostrup som de eneste på landsholdet, havde gode arbejdsvilkår i dag på en pitch der gør lidt, hvis kasteren har "sol, måne og stjerner i venstre lomme". Dog skal nævnes vin-eksemplet Martin Jensen. Glostrups kanin hidtil. 10-1-25-3. HEP HEY! Bowlingen i dag fra Beavis’ side kunne der ikke siges ret mange negative ting om. Jeg vil dog gerne citere vor alle sammens Mr. 100 % nemlig Jeppe: "Martin bowlede jo i dag som om Gud havde en hånd om hans nosser".

180 på 300 bolde var target.
Martin Jensen der i dag gerne ville have noget træning forud for pokalfinalen mandag, fik SLOGGET sig frem til pæne 9 fra 45 bolde. SÅDAN! Men det gør da ikke noget når man har Peter Poulsen som sin makker i den anden ende. Første bold fra Kanaiya blev sendt til 6, og så var der lagt op til noget
entertainment. Peter Poulsen fik sat sit præg på kampen sammen med Bolfo og begge disse herrer modtog 82 bolde til hhv. 88 og 67*. Det var som om at Svanholm mistede modet ved at se Peter sende dem rundt i parken, og Martin plade den. Men faktum var i hvert fald, at Glostrup vandt over Svanholm med 7 stående gærder samt 10 overs tilbage.

Søren "The King" Jensen fik fido.

Sikke en sejr til de forsvarende mestre der nu skal ud og vinde pokalen mod Esbjerg. Det sker forhåbentlig mandag. Vi ses klokken 06.00 på Glostrup st. 

 

270509
Glostrup var i denne uge taget på dobbelttur mod hhv. Skanderborg og Herning.

I Skanderborg battede Glostrup først og Peter(30) Martin(30) sørgede for at vi fik en god start. Derefter spillede Steven sig varm og hentede ca. 45. Herefter mistede Glostrup en del gærde, men Rasmuses Cameo sørgede for at vi endte på 203 for 10 på 50.
I marken åbnede David og Aftab. Endnu engang bowlede de uhyre billigt og Aftab fik kastet sig frem til 8-3-11-4; en kasteanalyse der gav ham fido. Skanderborg blev udryddet for 56.

I Herning blev vi sendt i marken først og bowlerne der arbejdede med en meget våd bold kunne ikke komme igennem Troels og MP. Derfor var Herning 99/0 efter 20. Men ved introduktion af Steven/Martin og Glenn faldt tempoet og der kom et par gærde der resulterede i at Herning var 110/4 efter 30. Herfra spillede jyderne sig frem til 230/7 ved at løbe mellem gærderne samt slå halfvolleyer til sekser.
Glostrup åbnede med Martin og Peter. Martin gik i 3. over og ind kom Aftab. Aftab og Peter sørgede for at holde run raten oppe og gik frisk til den. Glostrup var 75 for 1 efter 15. Men da Aftab røg ud og Peter fulgte efter kort tid efter var Glostrup nu 110/3 efter 30. Herfra skulle der produceres enere samt slås grænseslag på de skæve bolde. Det formåede Glostrup ikke og var i den situation at der skulle laves 62 på 60 bolde med 4 gærde tilbage. Et par dårlige slag og lidt uheld medførte at Glostrup tabte en vunden kamp med 40 point. Fido- Peter.

 To dage efter skulle Glostrup spille deres første 20/20 kamp mod Ishøj. Vi blev sendt til gærdet først og uden at nogen gjorde noget stort ud af sig endte Glostrup på 172/9 efter 20. Mads 30, Anders 27, Glenn 22*.

Markturen var bare noget der skulle overståes. Der blev skiftet lidt mellem kasterne og Aftab endte med 4-0-18-6. Fido gik til Mads for hans første to-cifrede Glostrup score.

 

220509
Glostrup sikrede sig idag finalebilletten til dette års pokalfinale ved at slå Svanholm med 56 point på Svanholm Park.

Sidste år løb Svanholm af med pokalen og skulle derfor forsvare deres eneste 2008 titel mod Glostrup i dagens kamp. Svanholm havde til dagens kamp fået græspitchen gjort klar.

Glostrup vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet først i denne 40 overs kamp. Anders Rasmussen erstattede Peter Poulsen der ikke ønsker at spille pokalcricket ;0). Martin og Anders gav os den start Glostrup var interesseret i og skiltes først ved 60, da Anders (33) bliver dømt ben for på en han ikke spiller. Efter 20 overs er vi 80 for 2. Derefter kom den dårlige periode hvor der i overne 20-30 kun blev scoret ca. 25-30 point og tabte 3 gærde. Det betød at efter 30 var Glostrup 110 for 5 og Shehzad samt Aftab var inde. De fik totalen til 130 før Shehzad blev grebet ud. I de sidste par overe røg der gærder efter jævne mellemrum. Dog fik Søren(12) og Aftab(31*) sørget for at totalen endte på 170/9 efter 40 overs.

I marken delte makkerparret David/Aftab bolden og sikke en start de fik givet Glostrup. Svanholm 2 ude for 11 efter 8 overs. Lejesvenden S. O'brien på 0 samt Zishan på 7. Herefter var det op ad bakke for Svanholm, der ikke løb enere eller lavede grænseslag. Ali røg i over 12 og derefter Max. Svanholm var nu 50 for 4 ved drinks.
Meget stabil bowling fra David: 6-1-13-2 og Aftab: 8-2-13-1 sørgede for at run raten nu var 6 pr. over. Herefter blev der bowlet et par løse overs af overtagerne, men Martin Jensen 5,2-0-20-3 sørgede for at situationen igen kom under kontrol og da Henrik Hansen 6-1-18-3 blev introduceret var løbet kørt for Svanholm, og Glostrup vandt med 56 point.

Anders Rasmussen gjorde sig fortjent til at få fido.

Glostrup vandt semifinalen i øst, det samme gjorde Esbjerg i vest over Skanderborg. Pokalfinalen hedder derfor Esbjerg vs. Glostrup.

Som noget nyt vil der fremover blive givet karaktér til drengene for deres præstationer samt et par linjer. Karakterne er 1-10, hvor 10 er bedst..
Karaktererne mod Svanholm er:

Martin - 9 - 45 point samt 3/20. Martin Jensen præstation var i topklasse idag!
Anders - 6 - Den dovne Arsenalsupporter var ligesom hans klub. God til tider!
Steve - 5 - Swing King slipper med 5 idag. Et par gode aktioner samt et flot greb.
David - 8 - Wiggum! Solid bowling, samt et greb i slippen. Dog skal man ikke kalde greb som man ikke kan nå!
Shehzad - 6 - 15 point i overne 25-35, samt et par gode aktioner i marken.
Henrik - 7 - God bowling idag. Og så var han ikke så sur idag!
Aftab - 9 - 31*/2 greb/ og stabil bowling. Mr. 43
Søren - 5 - En uheldig dag med pelikanvinden. Men kampens eneste sekser! THE KING!
Mads - 4 -
Uheldig batting. Men det kommer! Mr. Fjedder.
Jeppe - 5 - Et par drops men også nogle han holdte. Piv-skid!
Rasmus - 6 - Anonyme Rasmus. Gjorde hans arbejde i mid-wicket.

Med sejren i bagagen tager Glostrup på dobbelttur mod hhv. Skanderborg og Herning.

 

180509
På en dag hvor Brøndby fik en fodboldlektion på 4-0 af F.C. København på Øster Allé, skete der nogenlunde det samme på Nørre Allé, her løb Esbjerg ind i et stort nederlag på 229 point på The Theatre of Dreams.

Men først lige en et kort resumé om kampen i forrige uge. Her løb Glostrup ind i et nederlag mod Herning CC. Herning lavede 160 og Saxe fik en håndfuld gærder. Glostrup var 120/3 men formåede ikke at score de sidste point og tabte med ca. 20 point. Martin Jensen fik fido for solide 60.

Tilbage til dagens kamp hvor Glostrup tog til gærdet. Peter Poulsen fik lov til at åbne og han spillede solidt sammen med Martin Jensen. Peter skulle lige igang men så kom pointene. Han endte på 43. Martin i den anden ende ser ud til at være i super form. 2* 60 samt 87 i en old boys T20'er. Gode gamle Beavis kan det stadig. Han endte dog idag på 23.

Glostrup var på et tidspunkt 104/3. Her kom Shehzad ind til Steven. Shehzad der ikke spillede mod Herning, gik fra nummer 1 til 5. Som han selv synes er en god position. Han spillede sammen med Steven "Samleren" De Bolfo der igen viste sit kæmpe potentiale, lavede 130 not out. Han kan sgu godt batte denne australier, og idag kryddrede han sin inning med 4 sekser! Shehzad stod for de resterende 6'ere nemlig 2 af slagsen. De to S'er havde et partnership på 184*. Dette partnership sørgede for at Glostrup endte på 287/3 efter 50. Shehzad 68 not out.

Om Stevens century mod denne "svage" modstander er en pligtopgave fordi han kommer fra Australien, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg tror mere på, at det er et tegn på at man kan komme langt med et lodret bat og en portion tålmodighed (som en del spillere i Danmark kan lære af). Derved kan de danskere der er "tilfredse" med det mindre, muligvis kunne få det mere, som de mangler. Man skal ihvertfald ikke tage noget fra hans præstation. Man må blot konstatere at denne spiller i sæsonnens 3 første kampe har et snit på lidt over 250!!!

Esbjergs gærdetur er der ikke ret meget at fortælle om. 58 all out, 2 spillere over 10. David 3/14, Aftab 2/10, Mads 1/21 og Henrik 4/11.

Glostrup er dermed 2 ud af 3 i turneringen og spiller indenfor de næste par dage 4 kampe. Torsdag er det Svanholm i pokalsemifinalen på Svanholm Park. Duk op og støt Glostrup i kampen mellem Cupvinderne vs Mestrene/T20-vinderne!

Affi

 

170509
Stor sejr til Glostrup over Esbjerg i søndagens kamp i Solvangsparken. Glostrup indledte med 287 for 3 med Steven De Bolfo med ca. 125 not out og Shehzad Ahmed 67 not out som de bærende kræfter. Esbjerg svarede igen med kun 68 runs all out. Til lykke til Steven med sit første officielle century for klubben.


Bolfo 125* og Shehzad 67*

160509
Husk at der bliver spillet cricketbold i Solvangsparken i morgen søndag. Der er tale om det klassiske opgør i elitedivisionen mellem Glostrup og Vestjyden. Vi krydser fingre for vejret - og så ses vi i parken.

130509
De gamle drenge var i kamp for første gang i går hjemme mod Ishøj. Det var kun lykkedes Ole at samle 6 Old Boys, men heldigvis hjalp unge Hammerhøj til, så vi i det mindste var 7 i marken. Steen Thomsen var vores bedste kaster med 2 gærder for 10 runs - super! Den øvrige kastning var ikke prangende, så vi kunne glæde os over, at Ishøj ikke stillede med noget faretruende hold. Ole Roland glimrende med flere flotte indstik over 10 meter, som gik ikke ubemærket langt forbi keeperen. Stig Hammerhøj smed en damegriber og Steffen Langgård havde et mirakuløst greb med lukkede øjne. Jo, underholdning er der altid, når de gamle spiller. Ishøj holdt sig inde i alle 20 overs og scorede 94 runs.

Ole Roland og Michael Andersen nåede begge op omkring de 21 runs inden de udførte nogle fantastike hvirvle stød og måtte ud før tid. Steffen 25 not out og Karsten 20 not out sørgede for at sejren aldrig var i fare. Sådan drenge, så har vi lagt fra land, og nu skal Svanholm have dask om 14 dage - eller hvad? Så skal vi i hvert fald stille med fuldt hold. Vi ses i parken - vist nok til lidt grill!

Mr. Googly.

130509
Så gjorde 2. holdet det igen! Sikker sejr over Hvidovre Cricket i hjemmekampen søndag. Frugterne af seriøs træning igennem længere tid høstes nu af spillerne på 2. holdet. Ingen såkaldte stjerner, men en flok der løfter samlet, det var recepten på sejren over Hvidovre. Flere bowlere bød ind og holdt et ellers stærkt battende Hvidovre hold nede på 175 runs. De sidste 4 gærder blev taget for 0 runs. Bedste bowler var Pawan med 3 for 26, men flere tog del i gærderne.

Ved gærdet visteAmarjot Berry igen gode takter med 57 runs. Amarjot blev pænt hjulpet af James Hood med 32 og til sidst var det Babar Hussain med 35, som puttede de sidste søm i kisten. En komfortabel sejr på 6 stående gærder og 2. holdet cruizer videre mod 1. division :-) Næste kamp er den 24. maj hjemme mod Nordvest.

Mr. Googly.
080509
Glostrup Cricket retter en stor tak til firmaet EMCO Controls, som har vist stor interesse for klubben og givet et større sponsorbeløb. Pengene har gjort det muligt at indkøbe nye hjelme med klublogo til alle spillerne på 1. holdet, ligesom vi har fået nyt tryk på klubbens spilletrøjer. Klubben er meget taknemmelig for sponsoratet, og fremover vil man her på siden finde logo og link til firmaet Emco Controls.

050509
Alex Olsen har været så venlig at uploade en masse billeder fra 1. holdets kamp mod AB. Find dem under fanen fotogalleri.

040509
Glostrup CC påbegyndte i dag sæson 2009, samt titelforsvaret med en meget overbevisende sejr over AB på 150 point. 

Glostrup skulle endnu engang til AB's bane efter sidste uges overbevisende sejr på 120 point i pokalen. Denne gang var det dog første kamp i eliten. AB vandt lodtrækningen og sendte Glostrup til gærdet. AB havde i dagens anledning fået tilgang af den pakistansk-spillende træner. Rollerne var byttet om i dag, så hvor Shehzad i sidste uge løb Martin ud, gjorde Martin det omvendte denne gang. Dette betød at Glostrup ret hurtigt var 20 for 2. Men et partnership på 90 point mellem Steve (98*) og David (69) sørgede for at Glostrup var 110/2 efter 22 overs. Gærdene faldt derefter med mellemrum og Glostrup endte på 260/8 efter 50 overs. AB sendte deres træner ind til at åbne ved gærdet. Han spillede noget meget fornuftigt cricket, men da de i den anden ende spillede som i sidste uge, var AB derfor 2 for 10 og 5 for 40. Med introduktionen af spin, samt Henrik blev AB kastet ud for 110. Aftab 10-3-26-3, Henrik 5-1-13-3, David 8-2-29-2 og Rasmus 4-1-6-2.Glostrup hentede dermed en sikker sejr hjem i sæsonens første kamp

020509
Årets første kamp for 2. holdet fandt sted i Solvangsparken i dag mod Frem, og det var med sindsro, at holdet mødte op til kamp. De fleste spillere har trænet igennem hele vinterhalvåret og vist rigtig gode takter. Spillerne er meget motiverede for at gentage succesen fra sidste år og vinde 2. division øst, og meget tyder på, at denne målsætning sagtens kan blive indfriet. I hvert fald blev det til en klar sejr over Frem. Frem indledte med sølle 41 runs og de 15 blev scoret af Mr. Ekstra. Søren Jensen var på visit på 2. holdet og fik lov til at kaste med en helt ny bold. Det startede fantastisk med 2 drop på de 4 første bolde, og Søren lignede en mand, der havde mest lyst til at slå ihjel. Den 6. bold blev også slået ud i hænderne på en markspiller, og gudskelov blev den grebet - ellers havde der måske ligget 2 døde pakistanere og en død inder i Solvangsparken. Herefter fik holdet vendt hænderne rigtigt og næsten alt blev efterfølgende holdt. Søren fik 2 for 24 (10 uden om), og Sheraz Safdar holdt med sin gode længde og retning gærdespillerne i et jerngreb og profitterede med 4 for 16. Sachin Dohble var eneste afløsningskaster og han viste stor farlighed og fik på sin eneste over 2 for 1.

Ved gærdet gjorde Amarjot Berry 37* og Duncan Lawley 5* arbejdet færdigt på kun 6 overs. Der var klasseforskel i dag, og holdet fik ikke meget udfordring under dagens 1 ½ times cricket. Mange af spillerne valgte derfor at gennemføre et godt træningspas på midten sammen med Steven De Bolfo og nogle enkelte 1. holdsspillere. Jo, det ser lovende ud for 2. holdet i år, så det er bare med at holde tryk på kedlen.

Mr. Googly.
 

270409
Jubilæumsfest GCC 50år

Lørdag den 25. april 2009 var Glostrup Cricket Club værter ved klubbens 50 års jubilæumsfest på restaurant Byparken.

Der var inviteret klubbens aktive og passive medlemmer, tidligere bestyrelsesmedlemmer, kommunale pinger med borgmester Søren Enemark i spidsen og enkelte andre VIPér.

Der var 67 gæster, som havde meldt deres ankomst. Efter en velkomstdrink blev der budt til bords ved formand Michael Olsen. Ordet blev hurtigt givet videre til Stig Hammerhøj, som endnu engang havde påtaget sig det ansvarsfulde hverv som toastmaster.

Stig annoncerede aftenens program og opfordrede til at eventuelle indslag blev meddelt ham inden hovedretten. Efter forretten holdt Michael Olsen formandens tale. Her var Michael lidt rundt i de historiske hjørner og resultater og benyttede lejligheden til at takke borgmester Søren Enemark for det gode samarbejde og ligeledes støtten fra team Glostrup. Michael takkede naturligvis alle de frivillige, som gennem årene havde været med til at skabe klubben. Ikke mindst Thor Jensen fik nogle ord med på vejen.

Borgmester Søren Enemark var nr. 2 i talerækken og fortalte hvor lidt han egentligt forstod af spillet. Han savnede de hvide spillere. Men var meget nysgerrig efter at forstå hvorfor der altid var noget der lignede et par slagtere på banen. Ellers var Søren omkring den betydning som cricket havde som profil for Glostrup.

Thomas Kentorp, formand for Dansk Cricket Forbund holdt en god tale. Han dvælede en del ved det gode køkken og det sociale fællesskab efter kampene, og han fortalte et par "interessante" historier fra fortiden.

Senere på aftenen havde næstformand Alex Olsen æren, at udnævne to æresmedlemmer. Ole Roland og Steen Thomsen modtog begge rørt og til stor applaus udnævnelsen.

Søren Nissen, formand fra naborivalerne Svanholm holdt en kort tale hvor han kunne fortælle at Glostrup i sin tid var stiftet som en protest mod det manglende engagement under GIC. Som han sagde; en protest klub. Søren understregede at den lokale konkurrence var vigtig for at holde alle skarpe.

Jørgen Jønsson var også på talerækken og overrakte Gunnar Madsen en gang gule ærter og en flaske snaps. Jørgen kunne bedre end Gunnar, genfortælle hvordan der blev opkrævet kontingent i gamle dage.

Ole Roland sagde lidt på vegne af Banko og nævnte at vi skulle stramme os an med ungdomsarbejdet.

Som afslutning på middagen takkede Michael Olsen Stig for hans sang og kompetente ledelse af aftens indslag og taler.

Efter kaffen spillede Counters op til dans. Gruppen vi havde importeret fra Kolding havde under hele middagen bidraget på professionel vis til at det hele gled i olie.

Efter planen lukkede baren og musikken kl. 1.00 og dem der ikke var færdige med at feste travede ned i klubhuset og festede videre.

Billeder fra festen og klubbens standerhejsning kan i løbet af i dag eller i morgen findes under fanen fotogalleri.

AlexOlsen

270409
Glostrup spillede i dag kamp nummer 2 i pokalturneringen mod AB.

Der var på forhånd gjort et forsøg på at få kampen rykket fra søndag til lørdag.,da Glostrup Cricket Club holdte 50 års jubilæumsfest om lørdagen. Men AB der kun har bane søndag, var ikke villige til at spille om lørdagen i Solvangsparken.

En håndfuld halvsløje og trætte mennesker dukkede derfor op kl. 10 i klubhuset, efter en glimrende fest i lokalerne ved Park Hotel. Det skal nævnes at der til jubilæet blev holdt en masse
gode taler!

Vi blev sendt til gærdet af AB, og var 5 for 100. Men i de sidste 10 overs lavede vi 96, der medførte at totalen blev på pæne 207 for 8. Shehzad 31 - Wayne 34 - Henrik 47 + Mr. Ekstra 25 var topscorerne.

I marken valgte David at gøre et forsøg på at slå Steen Thomsens rekord på 10/32. I forsøget på dette, fik han skrabet 5/16 på hans 8 overs. Steven De Bolfo 3/20 (Swing KING) samt Mads og Rasmus med én hver, var medvirkende til at AB's total blev 95 all out.

David fik fortjent fido for hans kasteresultat. Dette resulterede i 3 omgange fra ham (Fido, fivefa, under 100).

Dog stjal Steffen Langgaard nogle af overskrifterne med hans batting. 3 bolde 13 point sågar not out. Tror dog han har haft en bedre strikerate indendørs.

Med sejren spilles der semifinale mod Svanholm Kristi Himmelfartsdag, da Svanholm vandt nemt over KB.

0/0 = Sejr !


190409
Sæsonen skudt igang på en ny måde.
Der var alt! Point, century, gærder, grillmad, underlige dommerkendelser samt protester. Glostrup Cricket Club skød idag cricketsæsonen anno 2009 i gang med det der skulle have været en venskabskamp mod skotske Helensburgh. Men omkring klokken 10, begyndte Albertslundspillere at dukke op på anlægget, og dette skabte en kaotisk stemning, for hvem skulle egentlig spille?

DCF's turneringsudvalg havde åbenbart lagt 2 kampe for Glostrup på samme dag og samme tidspunkt, og ikke formidlet budskabet videre til Albertslund i dette tilfælde. Det er en om'er! 
Glostrup der stillede med et par spillere fra andenholdet havde derfor ikke stærkeste trup til rådighed, og det ville Albertslund umiddelbart gerne gøre udnytte af.
Gæstfriheden fra Albertslund kunne man godt savne, da de ikke var villige til at spille om søndagen. Derfor blev der fastlagt to kampe for Glostrup. Kamp nr. 1 (Pokal vs. Albertslund) Kamp nr. 2 (T20 vs. Helensburgh).

Albertslund tog til gærdet og efter en rolig start var de 30/1 efter 10. En meget ujævn outfield samt en ikke-fornuftig markpræstation fra Glostrups side, resulterede i at Albertslund endte på hæderlige 230/7 (+20) efter 40. M. Atif 96 - A. Ahmed 2/30. Der kunne vel nemt noteres 5 drops i marken. 
Glostrup åbnede med Martin(70) & Shehzad(40) der begge spillede sikkert og tog alle de en´ere der kunne tages. Aftab(2) & Steven (9) gjorde ikke det store, før Wayne Ackerman, ville vise Profferne (ifølge Jeppe) hvordan man spiller cricket. En meget hårdtslående Wayne splittede Albertslunds kastning ad, og endte med meget flotte (65*). Efter at Martin var løbet tør for energi, deltog hasteindkaldte Peter i akten, og hentede en sikker (30*) til hans statistik.

Glostrup vandt altså årets første pokalkamp med 6 stående gærder. 

Nok var kampen forbi før vi skulle til det igen. Denne gang mod Helensburgh, der gerne ville have Glostrup battede først.
Aftab & Steven åbnede. Aftab 22 - i første over var eneste gærdetab. Steven De Bolfo (108*) & Peter(45*) spillede flot cricket og førte totalen på 180/1 efter 20. 

Peter beklagede senere at Steven ikke kunne slå grænseslag, derfor løb de en masse to'er. Det skal dog nævnes til Stevens forsvar at han slog 5 sekser, og 6 4'ere. 

Helensburgh vidste at det var en stor mundfuld de skulle gå efter. De endte derfor på 134/10 efter 19. Steven De Bolfo strålede endnu engang, denne gang som bowler, 4/20.

Efter kampen blev der afholdt hygge i klubhuset med fint pålædte skotske herrer samt grillmad. Steven De Bolfo eller Bolfiiiiiiiiiiiiiiiiiie fik overrakt en gave på vegne af Helensburgh i anledning af hans præstation, derudover var der et par fine gaver til klubben.

Med sejren avancerer Glostrup i pokalturneringen, og møder i næste uge vinderen af Køge & KB.

Affi

270309
Tiden nærmer sig med hastige skridt starten på udendørssæsonen 2009. Første træning for senior bliver lørdag den 4. april kl. 11.00 i Solvangsparken. Vi mødes til et kort spillermøde, opsætning af net og en omgang nettræning. Det bliver også spillernes første møde med klubbens nye træner Steven De Bolfo. Steven ankommer torsdag den 2. april fra Australien og overtager tøjlerne mht. senior fra Ole Mortensen, der har engageret sig 100 % i  udvikling af klubbens ungdomsafdeling - en opgave som prioriteres højt af bestyrelsen.

En lille præsentation af Steven De Bolfo:

 

Steven er 24 år, bor i Melbourne og spiller til dagligt for Prahran i Premier League, Victoria. Han kommer fra samme klub som de 2 tidligere trænere Bryce McGain og Neil Schlittler, og er blevet anbefalet af begge. Det skader vel ikke, at anbefaling kommer fra Bryce McGain, som netop har fået debut på det Australske Testhold i Sydafrika. Steven er toporder batsman og keeper. Vi glæder os alle til at Steven kommer og vi byder ham hermed hjertelig velkommen til Glostrup Cricket Club. Herunder er 2 links, der viser Steven in action.

Batting 1
Batting 2


010309
Glostrup Cricket Club har i forlængelse af, at vi vandt det danske mesterskab i 2008, satset kraftigt på at få genetableret ungdomsafdelingen i Glostrup.

Vores "Guldtræner" Ole Mortensen er blevet hyret til at køre et projekt sammen med "Klub Granskoven" & "Klub Dalvangen". Siden november 2008 har Ole Mortensen været fast tilknyttet begge klubber henholdsvis en gang om ugen.

Samarbejdet med klubberne har forløbet godt og rigtig mange drenge og piger deltager med stor interesse og glæde i projektet. Klubberne ligger beredvilligt faciliteter til og Glostrup Cricket stiller danmarks største træner kapacitet til.

Der har på nuværende tidspunkt været ca. 70 drenge og piger, som har deltaget i projektet. Omkring 15-20 har været faste deltagere og har efterhånden lært de mest grundlæggende færdigheder.

For klubberne har det betydet en ekstra mulighed for at tilbyde fysisk aktivitet og at prøve en sport som normalt ikke er på programmet i klubberne.

I forbindelse med dette projekt har der op til juleferien i decemer 2008 været afholdt et stævne mellem 4 hold fra henholdsvis Dalvangen og Granskoven. 38 piger og drenge var med i stævnet. Det vindende hold kom fra Granskoven.

Det er planen at projektet skal fortsætte i Marts og April måned inden aktiviteterne går fra de indendørsfaciliteter og ned i Solvanngsparken.

Se billederne fra stævnet i klubbens fotogalleri - eller brug dette direkte link.


Vinderholdet fra Granskoven


Alle deltagerne fra Granskoven og Dalvangen


080209
Glostrup Cricket Clubs bestyrelse indkalder til generalforsamling den 17. marts 2009 kl. 1900 i klubhuset i Solvangsgparken. Der afholdes efterfølgende generalforsamling i GCC Banko. Klik her for at se de officielle indkaldelser.

290109
Tjek klubbens nye aktivitetskalender - den er lidt cool.Findes i panelet til højre.

250109
Så er der nyt til vores uundværlige banko hold.
Se under fanebladet "Banko"

240109
Niels Bagh - klubbens internationale dommer - er blevet "forfremmet" til gruppen af "Elite Umpires". Flot klaret og et stort til lykke med bedriften ønskes Niels af klubbens bestyrelse. Læs mere her.

180109
Træning for senior er startet i Hvissingehallen. Der trænes om mandagen i tidsrummet 2100-2300. Vi har formentlig 5 træninger på følgende søndage - 25/1, 15/2, 1/3, 22/3, 29/3 fra 0900-1200, dog den 29/3 kl. 1800-2000.  De efterfølgende mandage er der ikke træning. Træningen ledes af Ole Mortensen.
 
180109 
Der blev spillet indendørs for senior i dag i Hvissingehallen. Glostrup mødte med stjerneholdet Aftab, Shehzad, Martin, David, Steffen og Alexander Hammerhøj. Den første kamp mod Nørrebro blev brugt som lettere opvarmning til noget større. Vi startede halvskidt ved gærdet med 94 runs, og det er ofte ikke nok i dette hurtige spil, hvor runs bare flyver fra battet. Nørrebro havde ingen problemer med at overgå vores score. Vi kastede heller ikke særlig godt.

Dagens anden kamp var mod Svaholm. Vi var kun 5 spillere, da David var blevet kaldt hjem af sheriffen. Hun mener vist, at David bruger for meget tid på cricket? Nåh, men Svanholm mødte med et stærkt ungt hold, og vi fik virkelig prygl under vores marktur. Da de 12 overs var kastet, viste tavlen 166/2. Av for den!

Så er der jo kun en vej, og det er at satse hele butikken. Der blev gået aggressivt til den fra start ,og inden vi fik set os om, så havde Martin og Sheraz hver lavet 20*. Derefter blev det Steffen's og Aftab's tur til at lave 20*. Det så godt ud, men runraten var stadig ca. 15 de sidste 3 overs. Martins's 2. inning var dog afgørende. Han fik 5 bolde - 6, 6, 6, ., 3. Herefter spillede Shehzad og Steffen totalen sikkert op på 168/1 med 3 bolde igen - sådan, sikker sejr og vi er stadig med i slaget om de 3 slutspilspladser.

 

 

 

 

Arkiv 2003-2009  »
Her finder du historier m.m. fra de sidste år i Glostrup Cricket Club. Alt samlet i et worddokument til download.

 

 

GLOSTRUP CRICKET CLUB - den officielle website

T